Donorbørn svigtes
| Af: Søren Friis Smith Politiken, 27.08.1993‘Donoren skal under ingen omstændigheder risikere at blive opsøgt af barnet,’ siger speciallæge Flemming Christensen fra Fertilitetsklinikken vedrørende sæddonorer iflg. Tekst-tv den 21.8. Hvis interesser ligger bag denne udtalelse? Speciallægens, der nødig ser en stærk reduktion i udbuddet af sæd, hvilket ville være konsekvensen af, at man lovgivningsmæssigt sikrede barnet kendskab til sine biologiske forældre, således som det allerede er sket i Sverige. Og som følgeligt også sikrer lægen svenske patienter. Donors, der får dækket sit behov for at være ‘god’, får spredt sine gener og oven i købet bliver økonomisk belønnet for det. Moderens, der på denne måde kan få sit behov for at få sit eget barn tilfredsstillet. I mindre grad hendes mands, der ikke får sit eget barn, men som dog får glæden ved at hans kone glædes og i større eller mindre grad glæden ved at kunne være med til at præge et barns udvikling fra begyndelsen. Mindst af alle det kommende barns, der, som andre børn, har behov for at kende sin egen familiemæssige baggrund samt for, at der ikke på dette helt grundlæggende plan opstår fortielser eller løgne mellem det og dets nærmeste omsorgspersoner. Donorinsemination sætter skel mellem parterne. Det vil helt fra starten være den enes barn, ikke den andens. På hvilken måde vil denne uensartethed præge parternes forhold til hinanden og til barnet 10-15-20 år senere? Og, hvis barnet skulle vise sig at udvikle sig mindre end optimalt, hvorledes vil parterne da reagere i forholdet til barnet og til hinanden? Donorinsemination lægger, når den er anonymiseret, også op til skel mellem forældre og barn. Forældrene vil kende konceptionsmetoden. Men hvad vil der ske, når denne holdes skjult for barnet? Det er ikke for ingenting, at det hedder ‘at bære på en hemmelighed’. Den byrde vil belaste interaktiorien mellem forældre og barn. ‘Forældrene vil være bekymrede for, om barnet ad andre veje skulle få kendskab til dets egen tilblivelseshistorie, ligesom de vil være usikre over for og pikerede ved barnets eventuelt direkte spørgsmål herom. Alt sammen vil medvirke til at problematisere kvaliteten af den helt nære forældre-barn relation. Lovgiverne må vælge om de i alle tilfælde, hvor professionelle autoriserede behandlere er involverede i donorinsemination, vil prioritere de, der har interesse i at opretholde anonymiteten over den gruppe, der har modsatte interesser: børnene. Det må antages, at de børn, der oplever sig følelsesmæssigt mest på distance af forældrene, vil være dem, der vil have det stærkeste behov for at komme i kontakt med deres biologiske forældre som det er set med adopterede børn. 0g netop denne.svagest stillede gruppe af børn er den, der lades i stikken med fortsat anonymiseret donorinsemination. |
