En danskers vej gennem det svenske retssystem

07/07/2014 at 9:35 pm

RADIO 24/7. “Danmarks Röst”, den 7.7.2014

Med udgangspunkt i den danske lærer Erik Frausings erfaringer med det svenske skole- og retssystem, hvor han senest er blevet frifundet af den svenske pendant til den danske landsret for en byretsdom, hvor han blev fundet skyldig i mishandling af et barn, drøftes svenske læreres tab af status, faglig og formel respekt og autoritet igennem de senere årtier.

I en større sammenhæng drøftes mulige samfundsmæssige følger af lærernes deroute, ligesom kulturelle ligheder og forskelle de skandinaviske lande imellem mere bredt tages under behandling.

Som dansker er det interessant at høre om den svenske definition af den “den danske diskurs” og den afstandtagen  fra denne, man kan møde hos visse, men højttalende, deltagere i den svenske kulturdebat. Ligeledes er det interessant at stifte bekendtskab med den svenske “skoleinspektionen”, en statslig myndighed, der optræder som børnenes beskytter, men som i sit arbejde hermed kan afstedkomme at konflikten mellem lærer og elev (forældre), let kan blive hævet til et formelt niveau, der indebærer politiafhøring og efterfølgende domstolsinvolvering , som i Erik Frausings sag, med en problematisk udgang.

– Mere kuriøst fortæller programmet endelig også om, hvordan spørgsmålet om betalingen af en dansk psykologregning nu er på vej til den svenske højesteret.