Af: Søren Friis Smith

Socialrådgiveren 2004;21:21

I debatter i fagtidsskrifter, som i dagblade, er det ikke god tone at fremsende det samme debatindlæg til flere forskellige redaktioner. De fleste redaktioner frabeder sig direkte dette. Hvad gør man så, når man som Vernon Jones (VJ) ønsker at promovere sit standpunkt mest muligt? Man sender sit indlæg til ét skriftligt medie “Journalisten” (1), forandrer så en smule på noget af teksten, for så at fremsende manuskriptet på ny, denne gang til “Socialrådgiveren” (bragt i nr. 19, red.)(2). Det er netop fremgangsmåden VJ har anvendt i sit kritiske indlæg mod min kronik i Politiken (15.07.2004) (3).

Der er, som det fremgik af min reaktion i “Journalisten” (4), en række problemer forbundet med VJ’s argumentation.

Formmæssigt bemærkes en unuanceret, polemisk stil, som er egnet til at afspore den helt nødvendige debat om vidners troværdighed, børn som voksnes. Denne debat er en forudsætning for retssikkerhedens opretholdelse i spørgsmålet om adskillelsen af påståede og virkelige seksuelle overgreb. Positivt er det dog, at VJ i valget af virkemidler tydeliggør for læseren, at der ikke er tale om et indlæg, hvis indhold nødvendigvis skal tillægges vægt.

En gennemgang af indholdet af det af VJ fremførte bekræfter, at det netop forholder sig sådan.

Min kronik tog udgangspunkt i en række artikler, der i forvejen havde været i Politiken. De drejede sig om problemerne, der er med troværdigheden af genfundne erindringer. I min reaktion på VJ’s angreb i “Journalisten” pegede jeg på nogle af de relevante kilder inden for de fagområder, der behandler de spørgsmål, som VJ rejser.

Den fortsatte debat kunne have været meningsfuld, hvis VJ havde fortsat ad det spor. I stedet opremser han, hvad forskningen i forskellige lande angiveligt viser om en række spørgsmål, som ikke har noget direkte med den konkrete sag at gøre. Her undlader VJ endvidere at angive kilderne til den forskning, han refererer. Ligeledes undlader han at tage de forbehold overfor de angivne konklusioner, som kendetegner ethvert videnskabeligt holdbart referat af forskningsresultater. Set i lyset af, at jeg tidligere har dokumenteret (5), at VJ’s anvendelse af videnskabelige kilder har været problematisk, kan jeg kun konstatere, at det på de givne præmisser er forbundet med betydelige vanskeligheder at opretholde en meningsfuld debat.

Kilder:

(1) Jones V. Aviser afsporet i debat om børnemisbrug. Journalisten 2004;15:30
(2) Jones V. Kynisk angreb på misbrugte børn. Socialrådgiveren 2004;19:20
(3) Smith SF. Psykiatrisk folklore endt i justitsmord. Politiken 15.07.2004
(4) Smith SF. Journalistikken og debatten findes. Journalisten 2004;15:31
(5) Smith SF. Skån barnet. Information 18.12.2000