Børnepsykologisk Rådgivnings særlige erfaringsområde: Uafhængige undersøgelser af forældrekompetencer

Introduktion

Børnepsykologisk Rådgivning åbnede den 01.10.1987. Fra begyndelsen har der sideløbende med private klienter været henvist familier fra hele landet, når der har været behov for en forældrekompetenceundersøgelse. Sagsbehandleren eller forældrene henvender sig.

Det er i alle tilfælde det offentlige, der betaler for forældrekompetenceundersøgelsen, som foregår efter klinikkens almindelige regler.

Den anvendte metode er udviklet til netop forældrekompetenceundersøgelser (Killen K.: Omsorgssvigt I. Det teoretiske grundlag. 4. udgave.  Hans Reitzels Forlag 2010 (2013).

Hos Børnepsykologisk Rådgivning er forældrekompetenceundersøgelsen en 3-i-1-undersøgelse, hvori indgår en:

1. NETVÆRKSUNDERSØGELSE,
2. BØRNEPSYKOLOGISK UNDERSØGELSE – OG
3. UNDERSØGELSE AF FORÆLDRENES OMSORGSEVNE

Ved henvisning af en klientfamilie til undersøgelse accepteres undersøgelsesforløbet og de anvendte metoder, som det er beskrevet nedenfor, jf. også Socialministeriets vejledende Retningslinjer.

Det første møde mellem forældre og undersøger

Der er fem formål med det første møde:

1. Parterne præsenteres for hinanden.
2. Forældrene oplyses om, hvordan en forældrekompetenceundersøgelse foregår.
3. Forældrene får lejlighed til at stille ethvert spørgsmål til undersøgelsen, de måtte ønske.
4. På et oplyst grundlag indhentes forældrenes accept af undersøgelsens igangsættelse og forløb og af psykologen.
5. I samarbejde med forældrene udfærdiges herefter en liste over personer, der kommer til at indgå i Netværksundersøgelsen (se nedenfor).

1: Netværksundersøgelsen

Denne del retter sig mod familiens sociale netværk. Her indgår personer, der gennem deres arbejde eller på anden måde har, eller har haft,  et særligt kendskab til familien eller til enkelte familiemedlemmer. Det kan være familiens sundhedsplejerske, familielægen, institutionspersonale, plejeforældre, lærere med flere. For at bevare en hensigtsmæssig distance til den henvisende instans, indgår sagsbehandleren ikke.

Forældre kan foreslå, at et eller flere medlemmer af deres familie eller vennekreds også indgår. Det kan være relevant, særligt hvis den pågældende allerede har en egentlig omsorgsfunktion i forhold til familiens barn eller børn, ved skilsmisse eksempelvist den anden forælder. Er omsorgen et barn får på den måde ikke med i undersøgelsen, tegner resultatet af undersøgelsen ikke barnets hele omsorgssituation.

Møderne med de personer, der indgår i denne del af undersøgelsen, foregår almindeligvis på deres arbejdspladser eller i de pågældendes hjem. Formålet med møderne er at supplere de data, der indsamles på første hånd, med de data, der kun kan opnås på denne måde.

Forud for udformningen af erklæringen, der formidler undersøgelsesresultaterne, fremsendes mødereferaterne som udkast til mødedeltagerne med henblik på eventuel korrektion. Formålet er at begrænse risikoen for, at erklæringens konklusion og anbefalinger kommer til at hvile på misforståelser.

2: Den børnepsykologiske undersøgelse

For at blive i stand til at vurdere forældrenes omsorgsevne ikke blot generelt, men også i forhold til deres barns individuelle omsorgsbehov, foretages en børnepsykologisk undersøgelse. For små børn indgår observation af barnet, både sammen med forældrene og i daginstitutionen, eventuelt suppleret med udviklingsscreening. For det ældre barn indgår foruden observation sammen med forældre én eller flere samtaler med barnet alene.

3: Undersøgelsen af forældrekompetencen

Undersøgelsen af forældrenes omsorgsevne består af 3 dele:

1. Gennem samtaler med forældrene formidler de deres syn på barnet, dets opvækstvilkår og udviklingsbetingelser. Tilsvarende formidler forældrene deres syn på deres egne opvækstvilkår og udviklingsbetingelser. Samtalerne finder almindeligvis sted i hjemmet. På samme måde som i Netværksundersøgelsen sendes udkastene til forældrene, med henblik på eventuel korrektion.
2. Forældre og barn observeres direkte. Der foretages almindeligvis 3 observationer, hver af mellem 2½ og 3 timers varighed, om muligt på forskellige tidspunkter af dagen. Tid og sted aftales i forvejen. Det tilstræbes, at observationerne foregår, hvor samværet i forvejen finder sted, i hjemmet eller andetsteds.
3. På baggrund af 1 og 2 suppleret med resultaterne af netværksundersøgelsen og den  børnepsykologiske undersøgelse vurderes forældrenes omsorgsevne herefter på hvert af de i alt 7 nærmere definerede områder. Resultaterne af denne vurdering formidles for alle 7 områders vedkommende i erklæringen. På denne måde tilstræbes det, at erklæringens centrale del bliver nuanceret med vægt på både ressourcer og begrænsninger.

Den hér anvendte metode inddrager ikke psykologiske personlighedstests (f.eks Rorscharch-test), hvis anvendelse i almindelighed – og til forældrekompetence-undersøgelser i særdeleshed – er omdiskuteret både blandt psykologer og ikke-psykologer.

Er det på grund af særlige omstændigheder nødvendigt at foretage forandringer i undersøgelsesforløbet, som det er beskrevet her, kan dette svække vægten af undersøgelsens resultat og konklusion.

Udformningen af erklæringen

Et centralt princip ved udformningen af den erklæring, der formidler undersøgelsen af forældres omsorgsevne er, at indsamlede resultater holdes adskilt fra vurderingen af disse. Derfor har erklæringsteksten, der vedrører ‘netværksundersøgelsen’, ‘den børnepsykologiske undersøgelse’ og ‘undersøgelsen af forældrenes omsorgsevne’, frem til afsnittet ‘Vurdering af (forældrenes navne) omsorgsevne overfor (barnets navn)’, faktuel karakter. ‘Vurdering’ i overskriften indikerer, at det efterfølgende netop har en sådan karakter, ligesom det er tilfældet i det efterfølgende hovedafsnit, der er benævnt ‘Vurderende sammenfatning’. Her vurderes alle de indhøstede resultater med henblik på at klargøre baggrunden for de efterfølgende afsnit: ‘Konklusion’ og, eventuelt,  ‘Anbefalinger’.

Forinden erklæringen kan fremsendes til henviser, afholdes et afsluttende møde med forældrene. Her formidles konklusion og eventuelle anbefalinger, og forældrene opfordres til at give deres mening til kende herom. Denne gengives afslutningsvist i erklæringen i afsnittet med overskriften: ‘Forældrenes holdning til konklusion og anbefalinger’.

Afsluttende bemærkninger

I nogle tilfælde peger konklusion og anbefalinger på, at forældrenes kompetencer, eventuelt suppleret med kortere eller længerevarende støtteforanstaltninger, har et omfang, som peger på, at familien mest hensigtsmæssigt fremtidigt opholder sig samlet i hjemmet. I andre tilfælde findes forældrene kompetencer ikke at række hertil. Er det sidste tilfældet, og kan forældrene ikke acceptere en anbringelse af deres barn udenfor hjemmet – i visse tilfælde sammen med forældrene – kan det offentlige beslutte sig for at gennemføre en anbringelse uden forældrenes samtykke.

En sådan beslutning er en af de mest indgribende foranstaltninger, det offentlige kan udøve overfor borgerne. Det betydelige omfang en undersøgelse af forældrenes kompetencer overfor deres børn har, skal ses på denne baggrund. Det konkrete timetal der bruges til en undersøgelse af forældre og barn eller børn afhænger blandt andet af familien og dens netværks størrelse og af omfanget af transport i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse.

Er der, som supplement til forældrekompetenceundersøgelsen,  behov  for en undersøgelse af kvaliteten af det undersøgte barns tilknytning til andre,  eksempelvis plejeforældrene, tilbydes dette som en tillægsydelse.

Ret til ændringer forbeholdes.

Læs også både:

Socialministeriet: Retningslinjer for udarbejdelse  og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser

og mine:

Kommentarer til Socialministeriets retningslinjer

Søgeord: Forældreevne, forældreevneundersøgelse, forældrekompetence, forældrekompetenceundersøgelse, omsorgsevne, omsorgsevneundersøgelse