Af: Søren Friis Smith

Politiken, 02.01.2005

I takt med den stadig bredere accept af psykologers arbejde og psykologernes stadig tydeligere markedsføring af sig selv, er det kun forventeligt, at katastrofer kalder på psykologer. Det så vi ved katastrofen den 11.09.2001 i New York, og det ser vi nu igen ved den aktuelle flodbølgekatastrofe.

Imidlertid er det vigtigt at være opmærksom på, hvad psykologer kan tilbyde i forbindelse med en katastrofe som den, der netop nu finder sted på kyststrækningerne omkring Det Indiske Ocean.

I den helt umiddelbare fase, hvor det populært sagt gælder liv og død, er det sjældent hensigtsmæssigt at prioritere psykologers tilstedeværelse. Deres muligheder for at gøre en positiv forskel er lille, og omvendt er risikoen for, at deres tilstedeværelse vil medføre spild at de begrænsede ressourcer (penge, flysæder m.m.), der altid præger en sådan situation, stor. Det er dog også af afgørende betydning, at de behandlingsmetoder psykologerne tilbyder i den efterfølgende fase, er velvalgte. ’Debriefing’ er en behandlingsmetode som for blot få år siden blev opfattet som ’first choice’, når det galt korttidsbehandling af katastrofeofre. I dag kan man finde debriefing i univeristspensum, som et eksempel på en metode, der har medført iatrogen eller behandlerskabt lidelse hos klienterne, ligesom det elektroniske bibliotek ’Cochrane’ direkte advarer imod brugen af denne metode.

‘Eye Movement Desensitization And Reprocessing’, EMDR, er en anden behandlingsmetode, som også har forårsaget en meget betydelig diskussion i fagkredse. Metoden, som har haft en ret stor popularitet, er den, hvor et element i behandlingen er, at behandleren fører to fingre frem og tilbage foran klientens øjne.

Kritikken af EMDR har ikke været lige så hård som af Debriefing, men flere uafhængige undersøgelser har vist, at der er problemer med metoden, eksempelvis at det omtalte element er overflødigt. Samlet må EMDR-metoden i dag karakteriseres som kontroversiel.

For de personer som både har ansvaret for at de begrænsede ressourcer, der er til psykologbehandling af katastroferamte mennesker, og ansvaret for, at denne behandling ikke kommer til at skade disse mennesker, er viden om eksisterende psykologiske behandlingsmetoders svingende kvalitet en forudsætning for, at de kan leve op til deres ansvar.