De meget unge forældre har som regel kendt hinanden længe for graviditeten – ny forskning gør op med myter om de yngste familier.

Traditionelt har småbørn, deres familier og forhold i bredeste forstand ikke været højt prioriterede i Danmark. Der gælder såvel juridisk som politisk, hvor de senere års besparelser nu har slået så hårdt igennem over for børnefamilierne, at der i dag – på tværs af politiske partiskel – tales om, hvordan disse familiers situation kan lettes.

Bekymringen og interessen for børns opvækstvilkar har udkrystalliseret sig i en række initiativer, herunder nedsættelsen af Børnekommissionen og det særlige udvalg vedrørende småbørnsforskning, der blev dannet ved der samarbejde mellem det Humanistiske, det Samfundsvidenskabelige og det Lægevidenskabelige Forskningsråd.

Gravide 14-19 årige
Blandt de forskningsprojekter, der har modtaget støtte gennem dette særlige initiativ på småbørneområdet, er ét, der særligt har fokuseret på de yngste forældre, deres baggrund, aktuelle situation under graviditeten (1) og – gennem en næsten færdig follow-up undersøgelse 3½ år senere – har forsøgt at belyse en række konsekvenser af tidlig familiedannelse. Den første undersøgelse inkluderede ialt 56 gravide, der skulle føde på Rigshospitalet i 1980-81. De boede alle dengang inden for en radius af 30 kilometer fra Københavns centrum. I follow-up undersøgelsen indgik ialt 48 familier, der på enkelte undtagelser nær, kun havde foretaget små geografiske bevægelser (2).
Til trods for at den seneste undersøgelse ikke er endeligt afsluttet, er det nu muligt, på baggrund af de foreliggende resultater og Danmarks Statistiks ferfilitetsanalyser (3) at gøre op med en række af de myter, der ofte høres i den offentlige debat om dette emne.

Færre unge mødre
I det følgende vil en række af disse myter blive nævnt og korrigeret:
“Med den øgede (ungdoms-)arbejdsløshed fødes der flere og børn blandt teenagere“.
Denne vidt udbredte myte er i direkte modstrid med den faktiske udvikling. Fødselstallet og udviklingen i antallet af fødsler fordelt på aldersopdelte mødregrupper kan gøres op på forskellig måde. Figur 1 giver et indtryk af udviklingen i antallet af levendefødte børn blandt de 15-19-årige siden 1974, året efter at loven om “fri abort” trådte i kraft. Det fremgår af denne, at det absolutte antal levendefødte i aldersgruppen i perioden 1974-1983 er faldet (fra. 4.643 til 2.136).
Den aldersspecifikke fertilitetskvotient, d.v.s. antallet af levendefødte pr. 1000 kvinder i aldersgruppen, er i samme periode faldet fra 25,6 til 10,6 og endelig er de 15-19- åriges procentuelle andel af alle levendefødte faldet fra 6,5 i 1974 til 4,2 i 1983. Faldet i fertiliteten er kraftigere i denne 5 års aldersgruppen, end i nogen af de øvrige. En nærmere analyse af tallene viser, at denne udvikling genfindes i hver enkelt etårs alders klasse: 15, 16, 17, 18 og 19 år, og at tendensen synes kraftigere med faldende alder (ikke vist).
Det allerseneste opsving i fertiliteten, fra begyndelsen af 1984, er på tidspunktet, hvor dette skrives endnu kun foreløbigt opgjort af Danmarks Statistik (4). De foreløbige tal (der erfaringsmæssigt kun afviger ubetydeligt fra de endelige) viser dog, at den nævnte tendens synes at have fortsat, idet den aldersspecifikke fertilitetskvotient er faldet i alle ét-års aldersklasser fra 17 til 23 år inkl. ved en sammenligning af de respektive kvotienter fra 1983 og 1984. Det kan tilføjes, at den kraftigste stigning ses i aldersgruppen 29-38 år inkl., hvilket er i overensstemmelse med den hidtidige tendens, omend denne er blevet lidt tydeligere.

Tilfældige svangerskaber
“Årsagen til, at de helt unge kvinder i dag 14 får børn, er, at de ønsker at blive mødrefor at blive til noget, nu da de kun har udsigt til arbejdsløshed.”
Der er intet, der tyder på, at den minoritet af 14-19-årige, der ikke får foretaget provokeret abort, men går svangerskabet ud, i nogen betydningsfuld udstrækning har gjort sig bevidste overvejelser over deres muligheder på længere sigt og derpå besluttet sig til at være mødre i stedet for at være i arbejde eller under uddannelse. En stor nyere dansk undersøgelse (5) foretaget af Foreningen for Familieplanlægning i 1980 viste ganske vist, at knapt 80 procent af alle adspurgte gravide (N = 1268) svarede “ja” til, at svangerskabet var planlagt, da de spurgtes af en repræsentant fra sundhedssektoren. Imidlertid er det pågældende resultat kun angivet som gennemsnit for hele materialet og fortæller således ikke noget om eventuelle forskelle afhængigt af undersøgelsesdeltagernes alder. I den første af de to omtalte danske undersøgelser var den tilsvarende procent kun 43, og dette må på grund af spørgsmålets karakter antages at være en maksimumsangivelse.
Det billede, der tegner sig under gennemførelsen af den første undersøgelse, og som blev forstærket under follow-up delen, er, at flertallet af svangerskaberne opstod tilfældigt, i ikke få tilfælde som følge af inkonsekvent brug af prævention og at de unge derpå manglede både “indre” og “ydre” motivation til at få foretaget en provokeret abort. Deres sociale position og hidtidige erfaringer med uddannelsessystemet indgød dem lige så lidt som deres forældre og venner nogen tro på, at mulighederne kunne være andre og mere efterstræbelsesværdige (også for et senere født barn), hvis den første fødsel blev udskudt til efter et afsluttet uddannelsesforløb.

Rammer hele familier
“Børn af de yngste mødre er resultatet af et mere eller mindre tilfældigt samleje mellem to unge, der kun kendte lidt til hinanden.”
Resultaterne af den første undersøgelse modsiger denne påstand: Gennemsnitligt havde de interviewede gravide unge kvinder været i et parforhold med den kommende far i 24 måneder inden aktuelle graviditet. Kun 2 angav ikke at have været i et parforhold med faderen; andre 2, at parforholdet havde varet 6 måneder eller kortere. Heroverfor angav ialt 11, at parforholdet havde varet mere end 3 år.
“Det er de unge mødre, hvis uddannel- ses- og erhvervsmuligheder hæmmes“.
Det er ingen myte, at det at blive mor i en ung alder begrænser uddannelses- og erhvervsmulighederne for den unge kvinde; men det er en myte, hvis udsagnet opfattes som om det alene er kvinden, der får begrænset sine muligheder. De få udenlandske undersøgelser, der findes på området, peger i lighed med follow-up undersøgelsen på, at de unge fædre også får begrænset deres tilsvarende muligheder omend i mindre omfang, hvis parforholdet opretholdes. Dette er til skade for manden, men nok så meget til skade for familiens samlede muligheder for at opnå en rimelig levestandard og stabilitet.

Romantisk forestilling
“Det er en fordel at vare ung med sine børn.”
Ovenstående, ofte hørte påstand, mødte også vi (sundhedsplejerske Lene Sørensen, der var med i tilrettelæggelsen og udførelsen af follow-up delen og undertegnede) ved flere lejligheder under interviewene med de unge forældre. Når “ung” opfattes som 19-årig eller endnu yngre, er der dog i de fleste tilfælde tale om en romantisk forestilling snarere end realiteter.
Positivt er det et uomtvisteligt faktum, at børn fødte af unge forældre statistisk set er sikret den opbakning, forældrene måtte kunne give i en større del af deres liv end børn af ældre forældre. Risikoen for, at unge forældre rammes af sygdomme, der begrænser deres omsorgsevne, er også mindre (til gengæld er der en forøget risiko for at især unge fædre rammes af ulykker i sammenligning med ældre, omend denne risiko ikke er helt så stor).
Ulemperne overstiger imidlertid fordelene. Udover de allerede nævnte vanskeligheder de unge familier har med at nå en acceptabel levestandard, stiller ethvert barn også en række krav til den eller de, der drager omsorg for det. Tydeligst har den norske socionom Kari Killén Heap (KKH) (6), på baggrund af egen forskning og systematisering af eget klinisk arbejde defineret denne “omsorgsevne”. KKH har i sit arbejde med vanrøgtede og mishandlede børn og deres familier stødt på konsekvenserne af at ganske unge, der selv har haft belastede opvækstbetingelser, fødte børn. Da de vanskeligheder, KKH nævner, genfindes i en række internationale undersøgelser og også er antydet i den danske follow-up undersøgelse, skal de aspekter anføres i sammenfattet form, der indgår i hendes undersøgelse af omsorgsevnen:

Krav og forventninger
Forældres opfattelse af barnet: Vurderer forældrene barnet realistisk? Dette kræver, at forældrene ikke tillægger barnet egne negative følelser: aggression, fjendtlighed, angst for selv at afvige fra det normale m.v., eller at barnet ikke tillægges andres negative egenskaber, for eksempel en for- hadt (ex-)samlevers.
Forældrenes forventninger og krav til barnet: Giver forældrene barnet den fornødne omsorg? – Eller forventer forældrene, mere eller mindre bevidst, at barnet skal drage omsorg for dem? Eventuelt ligefrem have en terapeutisk funktion (stofmisbrugere m.v.)? Ved forældrene tilstrækkeligt om børns almindelige udvikling af færdigheder: sidde, kravle, gå, være renlig, forstå sammenhænge og udvikle moralbegreber o.s.v.? Eller stilles der urealistiske krav og forventninger til barnet? Og hvorledes reagerer forældrene på, at barnet ikke magter at leve op til de stillede krav?
Magter foraldrene at dakke barnets grundlæggende behov før egne? Her tænkes på basale behov for kærlighed, forældrenes engangement, tryghed, kontinuitet m.v. Disse behov magter dén unge mor eller far ikke, der på grund af stor ensomhedsfølelse forlader sit sovende spædbarn sidst på en lørdag eftermiddag for at gå til fest og først vender hjem over middag søndag.
Evnen til at se sammenhæng mellem handling og konsekvens: Er forældre i stand til at styre pludseligt opståede impulser, således at handlinger nu og her ikke får skadelige konsekvenser for barnet på lidt længere sigt? KKH nævner forældre, der bruger penge på at tilfredsstille egne umiddelbare behov den ene dag, så der ikke er penge til mælkeblanding den næste.

Mangler indlevelsesevne 
Kan forældre indleve sig med barnet? – og evner de at bekymre sig for det? Her er det vigtigt at være sig den familiære dispositon bevidst: Der findes blandt de yngste fødende et ikke ringe antal socialt belastede unge kvinder, der selv har haft mindre end gode opvækstbetingelser. Har voksne ikke selv som børn oplevet, at forældrene evnede at indleve sig med dem, kan det være umuligt for sådanne forældre at give deres børn bedre opvækstbetingelser end de selv har fået, også selv om de af al magt ønsker det. En ringe evne til at fokusere på, hvad der belaster barnet, og en overdreven fokusering på, hvad der belaster moderen eller faderen selv, er et tegn på, at den nødvendige indlevelsesevne ikke er til stede. Kan forældrene tolerere konflikt og frustration? De konflikter og frustrationer, der opstår mellem forældre indbyrdes og mellem forældre og børn, er det nødvendigt, at de voksne kan beherske i en udstrækning, så børnene ikke lider heraf. Er det ikke muligt for forældrene at bearbejde disse følelser kan sådanne eventuelt afreageres på barnet, hvilket kan medføre, at barnet udsættes for vold.

Høje forventninger
“Børn af teenagere er tilbage i udviklingen i forhold til andre børn.”
Ovenstående betragtning er nærliggende, det foranstående taget i betragtning. Billedet er imidlertid ikke så entydigt. Når det drejer sig om den motoriske udvikling i det første leveår, peger eksisterende undersøgelsesresultater på, at børnene af de yngste forældre er foran børn af ældre forældre, et forhold, der er kædet sammen med andre resultater, der peger på de yngste forældres (urealistisk) høje forventninger til deres børns udvikling og den mere fysisk, end verbalt, prægede interaktionsform, der kendetegner mange helt unge forældre. Undersøgelser, hvor man har fulgt børnene ud over det første leveår, viser samstemmende, at dette forspring ikke vedvarer, men også at opvækstvilkårene i bredere forstand efterhånden spiller en større rolle end moderens alder ved barnets fødsel, isoleret set.

Hellere uddannelse
Det er positivt at notere sig, at udviklingen blandt de 19-årige og yngre går i retning af stadigt faldende fødselstal (og, i øvrigt også, aborttal). Dette til trods for den eksisterende “sociale arv” med hensyn til fødsler tidligt i kvindens liv og for den udbredte antagelse om en positiv sammenhæng mellem økonomisk krise og fødsler i den yngste fertile aldersgruppe. Forklaringen på det dalende fødselstal i aldersgruppen må antages at hænge sammen med årsagerne til tilsvarende fald i den efterfølgende 5-års aldersgruppe, de 20-24-årige: En stadig større del af kvinderne søger uddannelse ud over det obligatoriske 9-årige skoleforløb og herfra videre mod en tilknytning til arbejdsmarkedet med den følgevirkning, at det gennemsnitlige tidspunkt i kvindens liv for fødslen af første barn forrykkes i opadgående retning. For de 14-19-åriges vedkommende viste den første danske undersøgelse, at de 17-årige og yngre hyppigst havde forladt skolen efter 9. klasse, de 18-19-årige efter 10. klasse. Og så godt som alle havde forladt skolen inden svangerskabet. Motivation for fortsat uddannelse og påfølgende erhvervstilknytning synes at være en vigtig faktor i relation til fødslers forekomst blandt 14-19- årige.

Social opbakning hjælper
Det er anført, at de yngste forældres omsorgsevne kan være begrænset og antydet, at dette eventuelt kan udmønte sig i vold mod barnet: Fysisk mishandling. Det må derfor pointeres, at der ikke er fundet nogen sikker forøget hyppighed af børnemishandlingstilfælde blandt børn, hvis forældre på tidspunktet for mishandlingen var 19 år eller ynfre. Der ér fundet en moderat forøget risiko for børn født af mødre, der ved hendes første barns fødsel var yngre end 20 år, men aktuelt har passeret denne aldersgrænse. Det kan med stor sikkerhed fastslås, at både forøget risiko for børnemishandling og for fødsler tidligt i kvindens liv er sammenhængende med ringe socio-økonomisk status.
Selv om fremtidsperspektivet for den helt unge, hendes barn og mand ud fra en gene vurdering er nok så dystert, er der unge, især dem med god social opbakning, der magter både at etablere et stabilt familieliv, herunder at udskyde en eventuel efterfølgende fødsel passende længe, få en tilfredsstillende uddannelse og tilsvarende job – og samtidigt være i stand til at give et barn gode opvækst- og udviklingsbetingelser, sorgsfunktioner, men denne opbakning er undtagelsen og ikke reglen blandt den gruppe af kvinder denne artikel har omhandler.

Litteratur 
1) Smith SF. Biologiske og sociale karakteristika hos 14-19-årige gravide. Ugeskr læger 1982; 144:1412-1419.
2) Smith SF. Sørensen L. De yngste familier: Baggrund og konsekvenser. Nyhedsbrev om småbørnsforskning 1985; 7:14-20 (Statusrapport; resultaterne vil blive publiceret senere).
3) Danmarks Statistik. Befolkningens bevægelser 1974-1983. Danmarks Statistik. København 1976-1985.
4) Danmarks Statistik. Foreløbig skriftlig meddelelse pr. 01.01.1985.
5) Foreningen for Familieplanlægning. Gravide kvinders familieplanægningsmønster. Foreningen for Familieplanlægning. København 1980.
6) Kari Killén Heap. Vårt forhold til omsorgssvikt og vurdering af forældres omsorgsfunktioner. Manuskript til: Merrick J (red.) Børnemishandling og omsorgssvigt i Norden. Hans Reitzels Forlag. København i 1985. I trykken.