Børneudskud
Af Søren Friis Smith Information, 22.9.1999. Penge, der fremmer forældrenes uafhængighed, forbedrer børnenes situation. lfølge regeringens finanslovsforslag planlægges en besparelse på knapt 200 mill. kr. på børnetilskuddene til eneforsørgere. Udgiften pålægges i stedet den bidragsydende forælder, der får en merudgift på omkring 100 kr. månedligt. Forældre, der er på vej gennem en skilsmisse, udgør en betydelig klientgruppe i en børnepsykologisk praksis. Her er voldsomme følelsesladede konflikter forældrene imellem hverdagskost. Angsten for at komme til at miste kontakten med barn eller børn er både stor og – desværre – reel, og med denne som basis virker andre konflikter som benzin på bålet. Det er selvsagt noget, der forværrer forældrenes livskvalitet, men med forældrenes også børnenes. Lidt mere børnevenlig De første resultater synes positive. Man har samtidig kunnet glæde sig over, at flere og flere eneforsørgere har haft en selvstændig indtægt, der har været tilstrækkelig stor, til at de ikke har været nødsaget til at kræve børnebidrag af den anden. De har dermed undgået at føle sig økonomisk afhængige af den tidligere ægtefælle. Dette har været medvirkende til, at forholdene mellem mange nyskilte forældre har kunnet normaliseres hurtigere, end det ellers havde været tilfældet. Den positive effekt det har haft for børnene, er det ikke svært at forestille sig. Det er på baggrund af den tendens til lettelse af tidligere tiders pres på forældre og børn i en skilsmissesituation, der længe har været på vej herhjemme, såvel som i vore nabolande, at det forekommer paradoksalt, at man i det seneste finanslovsforslag finder besparelsesforslag, der med sikkerhed vil gøre det sværere at være skilsmissebarn, end det allerede er. |