DR-TV1 har de seneste dage afsløret eksistensen af tvivlsomme metoder på en del af det terapeutiske marked, der henvender sig til erhvervslivet. Pa denne bag- grund kan det være på sin plads at redegøre for den professionsudvikling, der de senste år er sket inden for psykologernes kreds.

Det skal slås fast, at »psykolog« i dag er en beskyttet titel, der alene kan bruges af personer med en uddannelse, der enten er foregået på et universitet eller som en overbygning på en læreruddannelse på Danmarks Lærerhøjskole.

Fagligt er alle psykologer i Danmark fornylig gået sammen i Dansk Psykolog Forening. Brugere af psykologers ydelser kan klage til foreningen, hvis en psykologs virksomhed forekommer uetisk.

For få år siden lykkedes det at få en statsautorisation på plads, hvorefter psykologer med en nærmere defineret 2- årig efteruddannelse, har kunnet søge Socialministeriet om at få status som autoriseret psykolog. Den autoriserede psykologs praksis er underlagt Psykolognævnets tilsyn. Klienter kan klage til Psykolognævnet over en autoriseret psykologs virksomhed.

Senest har Dansk Psykolog Forening indført en specialistanerkendelse, der forudsætter yderligere 3 års efteruddannelse efter særlige retningslinjer. Der er tale om specialistanerkendelser, der relaterer sig til forskellige professionsudøvelser. I den aktuelle sammenhæng drejer det sig om psykologer med den psykoterapeutiske specialistanerkendelse.

For den medarbejder i en virksomhed, der som ansvarlig entreer med en kursusudbyder, såvel som for den medarbejder, der står for at skulle være kursusdeltager, er det kun rimeligt at have kendskab til kursusledernes/ terapeuternes faglige kvalifikationer.

Når det drejer sig om kurser, der udfordrer deltagerne på det personlige plan kan det være hensigtsmæssigt at lade sig lede af den her omtalte professionsstruktur blandt psykologer.