Politiken 5.12.1996

‘PSYKOLOGI dumpet’. Således tales der om psykologiuddannelsen i avisernes overskrifter.

Politiken omtaler på. lederplads (28.11.) det paradoks, der tegner sig i en tid, hvor psykologernes kunnen bliver stadig mere efterspurgt, samtidig med at psykologistudiet, når det evalueres, kommer ud mod dumpekarakter.

Et problem er det unægteligt. Først og fremmest for brugerne af psykologernes tjenesteydelser, hvadenten det er i en klinisk psykologisk, erhvervspsykologisk eller anden sammenhæng. Det er det dog også for psykolo- gerne, både for den anseelse psykologen møder, men naturligvis også, når der skal sættes pris på det arbejde, psykologen udfører.

Den talmæssigt ikke ubetydelige gruppe af psykolo ger, der får testet deres kvalifikationer mest direkte – på pengepungen – er de privatpraktiserende, oftest kliniske psykologer. Deres klienter kommer kun anden gang, hvis de følte, at første gang var pengene værd. Og de kommer kun på anbefaling, hvis der netop var tale om en anbefaling – og ikke en advarsel. De psykologer, der har været i gang i en årrække, og som er kendt af henviserne samt har et godt renomme i lokalsamfundet, klarer skærene trods tidens negative omtale af psykologistudiet. Man kender ydelsens kvalitet. Men hvordan med de nyetablerede? De udgør nok den gruppe af psykologer, der er mest afhængig af, at psykologiprofessionen opfaftes positivt.

Alle psykologer har imidlertid en fælles interesse i at faget, både hvad angår indhold og renomme, når en standard, der ikke står tilbage for det tilsvarende faglige niveau i de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor må der både inden for og uden for psykologernes kreds kunne samles støtte til kravet om, at der tilføres det psykologiske studium så meget frisk blod, at dette fag når det samme niveau som de fag herhjemme, der nyder international respekt. Antagelig skal en del af ‘blodet’ hentes udefra