Duplik om EMDR
Af: Søren Friis Smith Psykolog Nyt, nr. 16, 2000. Læs også: Syn på videnskabelighed og EMDR – en kontroversiel behandling Tak til Birgit Schulz (BS) og Roal Ulrichsen (RU) for deres indlæg i PN nr. 15. BS og RU skriver indledningsvist, at det næsten ikke kan overbetones, hvor vigtigt det er ikke at blande kommercielle interesser med videnskabelig sandhed. Tak derfor også til dem begge for deres åbenhed omkring det forhold, at de begge har interesser i EMDR-metodens brug såvel som i dens fortsatte udbredelse. Artiklen i PN nr. 14 dokumenterede, at EMDR-metoden hviler på et usikkert videnskabeligt grundlag. Den kendsgerning rykker BS og RUs defensorat ikke ved. Jeg skal derfor afstå fra at gå ind i en nærmere kritik af det af BS og RU fremførte, så meget mere som deres meget lange indlæg udgør et udmærket udgangspunkt for en kritisk, selvstændig stillingtagen til EMDR-metoden. – For BS, RU og andre, der endnu ikke selv har haft lejlighed til at læse Carl Sagans forsvar for videnskabeligt arbejde og opgør mod pseudovidenskab og overtro: “The Demon-Haunted World (.)”, skal jeg dog oplyse, at citatet, som Birgit Schulz og Roal Ulrichsen søgte, er at finde på side 177 (1). LITTERATURHENVISNING 2 Rosen GM, McNally J. og Lilienfeld SO. 1999. “Eye Movement Magic – Eye Movement Desensitization And Reprocessing A Decade later”. Skeptic magazine, 7, 4, 66-69 |