Læs også: Syn på videnskabelighed og EMDR – en kontroversiel behandling

Tak til Birgit Schulz (BS) og Roal Ulrichsen (RU) for deres indlæg i PN nr. 15. BS og RU skriver indledningsvist, at det næsten ikke kan overbetones, hvor vigtigt det er ikke at blande kommercielle interesser med videnskabelig sandhed. Tak derfor også til dem begge for deres åbenhed omkring det forhold, at de begge har interesser i EMDR-metodens brug såvel som i dens fortsatte udbredelse.

Artiklen i PN nr. 14 dokumenterede, at EMDR-metoden hviler på et usikkert videnskabeligt grundlag. Den kendsgerning rykker BS og RUs defensorat ikke ved. Jeg skal derfor afstå fra at gå ind i en nærmere kritik af det af BS og RU fremførte, så meget mere som deres meget lange indlæg udgør et udmærket udgangspunkt for en kritisk, selvstændig stillingtagen til EMDR-metoden. – For BS, RU og andre, der endnu ikke selv har haft lejlighed til at læse Carl Sagans forsvar for videnskabeligt arbejde og opgør mod pseudovidenskab og overtro: “The Demon-Haunted World (.)”, skal jeg dog oplyse, at citatet, som Birgit Schulz og Roal Ulrichsen søgte, er at finde på side 177 (1).
– Den fremlagte dokumentation rejser imidlertid et mere generelt spørgsmål. For psykologer, der anvender EMDR-metoden, eller som tænker på at gøre det, bliver det herefter vigtigt at få rede på, hvordan en klage over en behandling med denne metode vil blive behandlet i henholdsvis Etiknævnet og Psykolognævnet. – Konkret: Hvilke forsigtighedsregler skal psykologer, der anvender EMDR-metoden, overholde, for at nå den krævede etiske og faglige standard?

LITTERATURHENVISNING
1 Sagan C. 1997. The Demon-Haunted World: Science as a Candle in the Dark. London: Headline. (Min udgave. – Referencen i min artikel i PN nr. 14 var, som al anden refereret tekst, hentet fra artiklen i Skeptic magazine(2))

2 Rosen GM, McNally J. og Lilienfeld SO. 1999. “Eye Movement Magic – Eye Movement Desensitization And Reprocessing A Decade later”. Skeptic magazine, 7, 4, 66-69