Læs også Et barn gjort fortræd

Misbrug
Programmedarbejder ved Red Barnet, Vernon Jones’ reaktion (Information den 11. december) på min artikel (den 1. december), hvor jeg kritiserede Red Barnet for manglende faglig opdatering, frister til et polemisk gensvar. Sagen er dog for alvorlig til det.

I sin kompleksitet drejer den sig om, at både gruppen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb og gruppen af børn, der ikke har været det, bliver mødt på en måde, der tilfredsstiller de to gruppers individuelle behov.

Behov for stringens
Den første gruppe har behov for at modtage en stringent professionel undersøgelse og behandling, den anden har behov for ikke at blive fejlopfattet som ofre og derved udsat for en svært belastende miljøreaktion, herunder for behandlerskabte lidelser. Samtidig drejer sagen sig om, at voksne, der har gjort sig skyldige i en forbrydelse, sanktioneres ifølge lov og ret, og at de, der ikke har det, undgår justitsmord.

Det er, som vi ved, en meget vanskelig opgave, som fordrer den højeste grad af seriøsitet fra alle involverede parter.

Den form, Red Barnet har valgt at anvende i sit svar, kommenterer sig selv. På indholdssiden bemærker man en række henvisninger, der ikke er dokumenterede.

Der fremkommer én reference til en navngiven organisation: The National Society for the Protection of Children in England (NSPCC). For at få afklaret, om Red Barnet kan finde støtte til sin fremgangsmåde, der går ud på at præsentere en symptomliste på deres website, hos NSPCC, har jeg rettet henvendelse til organisationen. NSPCC anfører i sit svar, at organisationens holdning til spørgsmålet om tilstedeværelsen af særlige symptomer hos børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, er i overensstemmelse med konklusionerne i netop den undersøgelse, som jeg refererede til i mit første indlæg (Kendall-Tacket, Williams, Finkelhor: Impact of Sexual Abuse on Children: A Review and Synthesis of Recent Empirical Studies, Psychological Bulletin 1993 (113);1:164-180).

Intet specifikt syndrom
Konklusionerne, som de citeres af NSPCC, taler om, at »intet symptom karakteriserede et flertal af seksuelt misbrugte børn«, og at »resultaterne peger på, at der ikke findes et specifikt syndrom hos børn, som er blevet seksuelt misbrugt, og at der ikke findes enkeltstående traumatiserende mekanismer«.I tillæg finder NSPCC anledning til at oplyse, at resultaterne af en nylig undersøgelse, som organisationen har foretaget, ikke fokuserede på symptomer, men i stedet på unge menneskers personlige erfaringer med seksuelt misbrug.

Red Barnets reaktion på den fremførte kritik understreger, at der eksisterer et påtrængende behov for en faglig opdatering af det arbejde, organisationen udfører på det her omtalte område.