Af Søren Friis Smith
Information, 01.12.2000.

Red Barnet har haft rod i regnskaberne – men der er også rod i fagligheden.

Red Barnet giver på organisationens hjemmeside anvisninger på, hvordan forældre bør forholde sig, hvis de vil finde ud af, om deres barn er blevet seksuelt misbrugt: »Børn der bliver misbrugt har et særligt adfærdsmønster. De kan være aggressive, sove dårligt, nægte at gå i skole, virke deprimerede og tilbagetrukne eller kan få spiseforstyrrelser. Dette er blot nogle af de mange symptomer, som børn kan udvise, når de bliver seksuelt misbrugt. Kontakt Red Barnet for mere information om børns signaler og symptomer.«

Nedenunder anføres det, at der også kan være andre grunde til at barnet har en eller flere af de nævnte symptomer – og det er jo rigtigt.

Det er fagligheden i det citerede imidlertid ikke. Og Red Barnet kan ikke, under påberåbelse af den efterfølgende reservation, legitimere den fejlagtige information: Børn der bliver misbrugt har ikke et særligt adfærdsmønster, og man kan ikke ved at sammenstille træk i et barns adfærd udsige noget som helst om barnet har været udsat for seksuelt misbrug eller ej.

Gammelkendt viden
Denne viden er ikke ny. Den udspringer af et stort tværgående studie af ikke mindre end 45 amerikanske undersøgelser, der næsten alle er foregået i 1983-1993(1). Målet for disse undersøgelser var netop at studere effekterne af seksuelle overgreb på børn. Følgende kunne fastlås på baggrund af oversigtsarbejdet:
- Man kan ikke relatere et enkelt symptom eller symptommønster til seksuelle overgreb
- Majoriteten af de ofre, der er blevet undersøgt, fremviser ingen symptomer
- Symptomer kan ikke anvendes som støtte til, at seksuelt misbrug har fundet sted. Der kræves andre beviser
- De som er blevet udsat for overgreb af en nærtstående, ofte under lang tid, eller som har været udsat for overgreb, der har indbefattet oral,
anal eller vaginal penetration får flere symptomer.

De nævnte resultater er syv år gamle, og man kan kun gisne om, hvorfor denne viden har haft så svært ved at trænge igennem.

Ubegrundet frygt
Man behøver dog næppe at gisne om én konsekvens, det har fået, at det ikke er sket. Ved at fremstille og udsprede lister, der indeholder en lang række forskellige symptomer som mange børn får på et eller andet tidspunkt, skaber man en ubegrundet frygt hos forældre for, at deres barn er blevet seksuelt misbrugt. En frygt, der på sin side øger risikoen for, at der rettes ubegrundede anklager mod sagesløse voksne.

Det tjener ikke som undskyldning for Red Barnet, at denne institution ikke er den eneste, der fokuserer på børns livsvilkår, som kolporterer sådanne lister, men det bør dog nævnes. At det forholder sig således peger på, at lister som disse har en særlig overlevelsesværdi.

Færre pædofilianklager
Man kunne ønske, at den seneste tids besindelse på området, der blandt andet har kunne aflæses på den nyligt knækkede kurve over pædofilianklager mod daginstitutionspersonale, ville skabe mulighed for, at der skete en faglig opdatering, således at anklager, der rettes mod forældre og andre, kommer til at afspejle den aktuelle viden, og ikke tidligere tiders fejltagelser.

Jo færre børn der derved trækkes igennem undersøgelses- og behandlingssystemet uden at have være udsat for overgreb, og jo færre uskyldige voksne, der anklages for at have misbrugt børn, jo flere ressourcer vil der blive frigivet til at undersøge de tilfælde, hvor der faktisk har fundet seksuelt misbrug sted. For slet ikke at tale om de belastninger de omtalte børn og voksne på den måde ville undgå.


[Udeladt i avisen]
Kilde: (1) Kendall-Tacket, Williams, Finkelhor: Impact of Sexual Abuse on Children: A Review and Synthesis of Recent Empirical Studies, Psychological Bulletin 1993 (113);1:164-180 iflg. Sjögren LH. Hemligheter og Minnen: At utreda tilförlitighet i sexualbrottmål. 1997 Norstedts Juridik.

Sidst opdateret den 04.05.2006
post@sfsmith.dk