Søren Friis Smith
Far, privatpraktiserende børnepsykolog
Kartoflen, 2000. 7; 8: 12-13.

"SELVTÆGT' lød hovedoverskriften i sidste nummer af Kartoflen (Aug. 2000). Selvtægt defineres i Gyldendals Leksikon som: "Uberettiget anvendelse af egenmagt for at håndhæve en virkelig eller påstået ret"

Det drejer sig om forældre, der, som jeg selv, fandt, at delebøger med parallelklassen var en uhensigtsmæssig pædagogisk praksis, når det drejede sig om fagenes grundbøger. De købte derfor de bøger, det drejede sig om for at sikre, at deres børn ikke kom til at savne dem. - Uberettiget anvendelse af egenmagt? Døm selv!

Dette i virkeligheden meget beskedne initiativ skabte dog stort postyr - også i Kartoflen. Grunden er den indlysende, at det rører ved et centralt folkeskoleprincip: Det skal være gratis at gå der.

Mediernes optagethed af sagen fremkaldte især ét modargument: Initiativet satte de forældre, der ikke havde råd til at købe bøgerne, overfor et urimeligt pres. Således søgte man at gøre problemet til et problem mellem forskellige forældregrupper.

At supplere skolens utilstrækkelige bogindkøb, som det blev gjort, er ikke af nogen fundet at være et columbusæg, men det der i den opståede situation var det mulige at gøre.

Det socialt betonede argument er dog ikke tænkt til ende. Den elev, for hvem det at gå på Internettet eller at stikke næsen i Den Store Danske Encyklopædi for at skaffe sig viden om f. eks. biologi er et spørgsmål om at vende sig i rundt i stuen - og den elev, der har bilogibogen som eneste kilde, er naturligvis ikke ens stillet. Ved at tage biologibogen fra dem begge, øger man selvsagt uligheden mellem dem. Og det var jo netop det, man ikke ville.

Er ønsket at mindske den sociale ulighed, tager man ikke fagenes grundbøger fra børnene.

Sidst opdateret den 04.05.2006
post@sfsmith.dk