INDHOLD
INTRODUKTION
DET FØRSTE MØDE MELLEM FORÆLDRE OG UNDERSØGER
NETVÆRKSUNDERSØGELSEN
DEN BØRNEPSYKOLOGISKE UNDERSØGELSE
UNDERSØGELSEN AF FORÆLDRENES OMSORGSEVNE
UDFORMNINGEN AF ERKLÆRINGEN
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

INTRODUKTION
Børnepsykologisk Rådgivning (BpR) åbnede den 01.10.1987. Fra starten har der sideløbende med private klienter været henvist familier, hvor man ønskede en undersøgelse af forældrenes omsorgsevne ("forældreevne" eller "forældrekompetence"). Tidligere var det altid sagsbehandleren, der kontaktede BpR for at henvise en familie. Med tiden er det blevet mere almindeligt, at forældrene selv, eller deres advokat, henvender sig. På den måde får familien medindflydelse på, hvem der skal foretage undersøgelsen. - Uanset hvem der henvender sig, er det altid det offentlige, der betaler for undersøgelsen.
En undersøgelse af forældres omsorgsevne kan gøres på forskellige måder. Hos Børnepsykologisk Rådgivning er der i reglen tale om en 3-i-1-undersøgelse, hvori indgår:

1: NETVÆRKSUNDERSØGELSE
2: DEN BØRNEPSYKOLOGISKE UNDERSØGELSE - OG
3: UNDERSØGELSE AF FORÆLDRENES OMSORGSEVNE

Undersøgelsens forløb beskrives nærmere i det følgende.

DET FØRSTE MØDE MELLEM FORÆLDRE OG UNDERSØGER
Der er fire formål med det første møde.
1) Parterne skal præsenteres for hinanden.
2) Forældrene skal have oplyst, hvad en undersøgelse af deres omsorgsevne indebærer.
3) Er forældrene i stand til det, søges deres accept af undersøgelse og undersøger.
4) Forældrene hjælper med at fremstille en liste over de personer, der kommer til at indgå i Netværksundersøgelsen (se nedenfor).

Forældrene bliver oplyst om, at de kan vente med at give deres accept til undersøgelse og undersøger, til de har haft mulighed for at overveje situationen efter mødet, ligesom de bliver opfordret til at stille ethvert spørgsmål, de måtte ønske. Giver forældrene deres accept til undersøgelsens igangsættelse, drøftes det, hvem det ville være muligt og hensigtsmæssigt at drage ind i "netværksundersøgelsen".

1: NETVÆRKSUNDERSØGELSEN
Netværksundersøgelsen retter sig mod familiens sociale netværk. Her indgår personer, der gennem deres arbejde eller på anden måde har et særligt kendskab til familien eller til enkelte familiemedlemmer.
Eksempler på personer i familiens formelle sociale netværk er sundhedsplejerske, familiens læge, pædagoger og lærere. For at bevare en hensigtsmæssig distance til den henvisende instans indgår sagsbehandler og eventuel hjemme-hos pædagog ikke.
Ofte foreslår forældrene spontant, at medlemmer af deres familie eller vennekreds også kan indgå. Det kan være relevant, hvis de pågældende har en egentlig omsorgsfunktion i forhold til familiens barn eller børn. Er den omsorg et barn får på den måde ikke med i undersøgelsen, bliver resultatet ringere, end barnets virkelige situation er.
Møderne med de personer, der indgår i denne del af undersøgelsen, foregår almindeligvis på deres arbejdspladser eller i de pågældendes hjem. Formålet med møderne er at supplere resultaterne, der indsamles på første hånd, med de resultater, der kun kan opnås på denne måde.

I forbindelse med udformningen af den erklæring, der formidler undersøgelsesresultaterne til henviseren, fremsendes 'råteksten' af de respektive mødereferater til mødedeltagerne, således som de er på vej til at indgå i erklæringen, med henblik på eventuel korrektion. Formålet hermed er at begrænse risikoen for, at erklæringens konklusion og anbefalinger kommer til at hvile på misforståelser. Hvis der i mellemtiden er sket noget nyt, kan teksten samtidig blive opdateret i fornødent omfang.

2: DEN BØRNEPSYKOLOGISKE UNDERSØGELSE
For at blive i stand til at vurdere forældrenes omsorgsevne ikke blot generelt, men også i forhold til deres barns individuelle omsorgsbehov, foretages i fornødent omfang en børnepsykologisk undersøgelse. For små børn begrænses denne almindeligvis til direkte observationer, eventuelt suppleret med en udviklingsscreening.. For det ældre barn indgår samtale og observation.

3: UNDERSØGELSEN AF FORÆLDRENES OMSORGSEVNE
Undersøgelsen af forældrenes omsorgsevne består af 3 dele.
1: Gennem samtaler med hver af forældrene formidler de hver deres syn på barnets opvækstvilkår og udviklingsbetingelser. Tilsvarende, om end mere kortfattet, formidler forældrene deres syn på deres egne opvækstvilkår og udviklingsbetingelser. Samtalerne kan finde sted i klinikken eller i hjemmet. På samme måde som i Netværksundersøgelsen

sendes råteksten til forældrene, med henblik på eventuel korrektion.
2: Forældre og barn observeres direkte. Der foretages almindeligvis 3 observationer, hver af 2 til 3 timers varighed, ideelt på forskellige tidspunkter af dagen. Tid og sted aftales i forvejen med forældrene. Det tilstræbes, at observationerne foregår i hjemmet, men er det ikke muligt, kan observationerne foretages et andet sted, eksempelvis i og omkring den døgninstitution, hvor barn og eventuelt forældre opholder sig.
3: På baggrund af 1: og 2: suppleret med resultaterne af den børnepsykologiske undersøgelse og netværksundersøgelsen vurderes forældrenes omsorgsevne herefter på hver af i alt 7 nærmere definerede områder (4). Resultaterne af denne vurdering formidles for alle 7 områders vedkommende i erklæringen. På denne måde sikres det, at erklæringens centrale del bliver nuanceret og ikke får karakter af et katalog over forældrenes begrænsninger og vanskeligheder. Dette tilstræbes i øvrigt både i hele undersøgelsesarbejdet og under udarbejdelsen af erklæringen.

UDFORMNINGEN AF ERKLÆRINGEN
Et centralt princip ved udformningen af den erklæring, der formidler undersøgelsen af forældres omsorgsevne er, at indsamlede resultater holdes adskilt fra vurderingen af disse. Derfor har erklæringsteksten, der vedrører 'netværksundersøgelsen', 'den børnepsykologiske undersøgelse' og 'undersøgelsen af forældrenes omsorgsevne', frem til overskriften 'Vurdering af (forældrenes navne) omsorgsevne overfor (barnets navn)', faktuel karakter. 'Vurdering' i overskriften indikerer, at det efterfølgende netop har en sådan karakter, ligesom det er tilfældet i det efterfølgende hovedafsnit, der er benævnt 'Vurderende sammenfatning'. Her vurderes alle de indhøstede resultater med henblik på at klargøre baggrunden for de efterfølgende afsnit: 'Konklusion' og 'Anbefalinger'. Forinden erklæringen kan fremsendes til henviser, afholdes et afsluttende møde med forældrene. Her formidles konklusion og anbefalinger, og forældrene opfordres til at give deres mening til kende herom. Denne gengives afslutningsvist i erklæringen i afsnittet med overskriften: 'Forældrenes holdning til de givne anbefalinger'.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
I en række tilfælde peger konklusion og anbefalinger på, at familien kan forblive samlet. I andre tilfælde findes forældrene omsorgsevne ikke at være tilstrækkelig. Er det sidste tilfældet, og kan forældrene ikke acceptere en anbringelse af deres barn, eventuelt sammen med forældrene, kan det offentlige beslutte sig for at gennemføre en anbringelse uden forældrenes samtykke.

En sådan beslutning er en af de mest indgribende foranstaltninger, det offentlige kan udøve overfor borgerne. Det betydelige omfang en undersøgelse af forældrenes omsorgsevne har, skal ses på denne baggrund. Det konkrete timetal der bruges til undersøgelse af forældre og barn afhænger blandt andet af familiens størrelse og om der er forhold, der gør mere omfattende transport nødvendig.

Den omtalte undersøgelsesmetode søges løbende forbedret. Forandringer kan derfor forudses.

LITTERATUR
(1) Robyn M. Dawes: House of Cards : Psychology and Psychotherapy Built on Myth. Free Press. 1996. [Køb bogen hos Internetboghandleren Amazon.co.uk].
(2) Scott o. Llienfeld, James m. Wood & Howard N. Garb: What's Wrong With This Picture?. Scientific American [Læs artiklen - i PDF-format].
(3) Garbs HV. Studying the Clinician. Judgement Research and Psychological Assessment. APA 1998 [Køb bogen hos Internetboghandleren Amazon.co.uk].
(4) Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. København. Hans Reitzels Forlag. 1999. [Køb bogen hos Internetboghandleren Stop4u.com].

Se i øvrigt:
Artikler hvoraf mange handler om forebyggelse af omsorgssvigt. Artiklerne er (næsten) alle i fuld tekst.

Søren Friis Smith,
27.03.2002
Hvornår kan jeg få en tid?

Sidst opdateret den 04.05.2006
post@sfsmith.dk