Søren Friis Smith
Politiken, 27.08.1993
'Donoren skal under ingen omstændigheder risikere at blive
opsøgt af barnet,' siger speciallæge Flemming Christensen
fra Fertilitetsklinikken vedrørende sæddonorer iflg. Tekst-tv
den 21.8.
Hvis interesser ligger bag denne udtalelse?
Speciallægens, der nødig ser en stærk reduktion i udbuddet
af sæd, hvilket ville være konsekvensen af, at man lovgivningsmæssigt
sikrede barnet kendskab til sine biologiske forældre, således
som det allerede er sket i Sverige. Og som følgeligt også
sikrer lægen svenske patienter.
Donors, der får dækket sit behov for at være 'god', får spredt
sine gener og oven i købet bliver økonomisk belønnet for det.
Moderens, der på denne måde kan få sit behov for at få sit
eget barn tilfredsstillet.
I mindre grad hendes mands, der ikke får sit eget barn, men
som dog får glæden ved at hans kone glædes og i større eller
mindre grad glæden ved at kunne være med til at præge et barns
udvikling fra begyndelsen.
Mindst af alle det kommende barns, der, som andre børn, har
behov for at kende sin egen familiemæssige baggrund samt for,
at der ikke på dette helt grundlæggende plan opstår fortielser
eller løgne mellem det og dets nærmeste omsorgspersoner.
Donorinsemination sætter skel mellem parterne. Det vil helt
fra starten være den enes barn, ikke den andens. På hvilken
måde vil denne uensartethed præge parternes forhold til hinanden
og til barnet 10-15.20 år senere? Og, hvis barnet skulle vise
sig at udvikle sig mindre end optimalt, hvorledes vil parterne
da reagere i forholdet til barnet og til hinanden?
Donorinsemination lægger, når den er anonymiseret, også op
til skel mellem forældre og barn. Forældrene vil kende konceptionsmetoden.
Men hvad vil der ske, når denne holdes skjult for barnet?
Det er ikke for ingenting, at det hedder 'at bære på en hemmelighed'.
Den byrde vil belaste interaktiorien mellem forældre og barn.
'Forældrene vil være bekymrede for, om barnet ad andre veje
skulle få kendskab til dets egen tilblivelseshistorie, ligesom
de vil være usikre over for og pikerede ved barnets eventuelt
direkte spørgsmål herom. Alt sammen vil medvirke til at problematisere
kvaliteten af den helt nære forældre-barn relation.
Lovgiverne må vælge om de i alle tilfælde, hvor professionelle
autoriserede behandlere er involverede i donorinsemination,
vil prioritere de, der har interesse i at opretholde anonymiteten
over den gruppe, der har modsatte interesser: børnene. Det
må antages, at de børn, der oplever sig følelsesmæssigt mest
på distance af forældrene, vil være dem, der vil have det
stærkeste behov for at komme i kontakt med deres biologiske
forældre som det er set med adopterede børn. 0g netop denne.svagest
stillede gruppe af børn er den, der lades i stikken med fortsat
anonymiseret donorinsemination.
Sidst
opdateret den
04.05.2006
post@sfsmith.dk
|