Søren Friis Smith
Nordisk Sexologi, nr. 12, 1994
Foreningen for Familieplanlægning
- Sex og Samfund udgiver 2 gange årligt tidsskriftet Sex og
Sundhed. Seneste nummer, oktober 93/14, var temaet: Unge Forældre.
lndholdet, ialt 20 sider, omfatter forord og fem artikler,
hvoraf flere er skrevet af rådgivere for de unge.
Indledningsvist spørges om der i dag er flere helt unge kvinder,
der gen- nemfører en uplanlagt graviditet end tidligere, og
det tilføjes, at det endnu er for tidligt at besvare spørgsmålet.
Svaret står dog på side 12. Det er der ikke.
I den første artikel, Unges ret til et kvalificeret valg,
skrives med sympati for den unge gravide om hendes følelser
og tanker. Konklusionen er, at den ende- lige beslutning om
abort eller fødsel er den gravides - fordi ingen andre, herunder
professionelle, kan vide, hvad der er rigtigt. Siden begyndelsen
af 8Oerne har man dog vidst, at mor-barn-interaktionen blandt
teenageforældre bliver ringere med faldende maternel alder.
Dette forhold, og konsekvenserne heraf for den givne rådgivning
og vejledning, behandles ikke.
Positive erfaringer med intensiv støtte hedder næste
artikel, hvilket er i god overensstemmelse med internationale
undersøgelsesresultater. Det gøres imidlertid ikke klart,
at omsorgsevnen, uanset støtte, udspringer af den omsorg,
den gravide selv modtog under opvæksten. Det er ikke en evne,
der kan tilegnes på et kursus i pasning og pleje af nyfødte.
- Mødrehjælpens »abortprojekt« omtales. Man får indtryk af,
at Mødrehjælpens hovedinteresse er, at de yngste gennemfører
graviditeterne. Selv om tekst og især kasuistikker problematiserer
det at støtte den tvivlrådige gravide teenager i at fortsætte
graviditeten, konkluderes dette ikke.
Artiklen Få unge forældre dokumenterer, at der på landsplan
ikke er tale om en stigning i antallet af teenagefødsler,
hverken absolut eller relativt - tværtimod. I såvel skandinaviske
som internationale undersøgelser har en række problematiske
forhold vist sig at være knyttet til fødsler blandt de yngste.
Ny dansk statistik omtales. Her genfindes nogle af disse sammenhænge,
herunder en stærk sammenhæng mellem tidligt gennemført første
svangerskab og ringe samlet uddannelsesniveau.
Gid jeg havde vidst noget mere er et interview med
en ældre teenagemor, en 20årig med et barn på ét år. Hun beskriver
levende det i aldersgruppen hyppigt fundne fænomen: Udtalt
isolation af den unge eneforsørger og hendes barn. Set i lyset
af eksisterende dokumentation af sammenhængen mellem social
isolation og risiko for omsorgssvigt, bør alarmklokkerne her
lyde hos den professionelle.
Stort behov for sexrådgivning er en evaluerende omtale
af projektet »sexlinien«, en telefonrådgivning, der primært
benyttes af unge under 20 år. Her skal der blot erindres om,
at manglende viden om prævention er fundet ikke at være nogen
betydningsfuld faktor for fødsler i aldersgruppen. De nærmeste
voksnes forventninger til den unge synes derimod at veje tungt.
Sammenfattende kan anføres, at Sex og Sundhed har udvist et
prisværdigt initiativ ved at tage et vigtigt emne op, der
vedrører en meget sårbar, omend talmæssigt stadig mindre gruppe.
Forfatternes kendskab til den omfattende faglitteratur synes
dog ikke i alle tilfælde at være helt tilstrækkelig. Det bliver
problematisk, når holdninger, der ikke er forankret i viden,
får indflydelse på den konkrete rådgivning og vejledning af
unge.
Efter endt læsning er det vanskeligt helt at frigøre sig fra
den tanke, at den generelle højredrejning, der internationalt
også har lagt pres på den frie abort, har sat sit præg på
danske ungdomsrådgiveres praksis. - Er det rigtigt, vækker
det bekymring.
Sidst
opdateret den
04.05.2006
post@sfsmith.dk
|