Af Søren Friis Smith
Psykolog Nyt (Anmeldelse), nr. 17, 1997.

Danmarks Pædagogiske Institut, DPI, har udfærdiget og publiceret en forskningsrapport om fænomenet natåbne institutioner for børn fra 6måneders alderen og frem: „Mig ska’ sov’ her i nat".

I forordet præciseres det, at formålet er at belyse „hvordan den døgnåbne daginstitution imødekommer børnenes behov for et trygt sted at tilbringe natten, mens forældrene (eller den enlige mor/far) er på aften- eller natarbejde" (s.5). Det fremgår også, at en række interesseorganisationer har medfinansieret projektet. Endelig fremhæves det, at DPI påtager sig det videnskabelige ansvar for projektet.

I indledningen forudskikkes rapportens hovedkonklusion: „(..) man kan give børnene den omsorg, de har brug for i en døgnåben daginstitution". Ja, man finder endda „mulighed for udvikling af særlig nære relationer til og oplevelser med andre børn og pædagoger." (s.10).

Rapport i tre dele
I det efterfølgende kapitel gennemgås undersøgelsens tre dele og den valgte kvalitative metode:

1) En observation af børnene, hvor børnenes adfærd, samvær med andre børn og voksne og deres aktiviteter er nedskrevet. I alt 5 børn fra den samme institution er observeret 6 gange i 7 tidsintervaller svarende til et samlet tidsforbrug på ca. 300 timer. Et af de 5 børn er dog kun observeret 4 gange i hver af de ovennævnte situationer, idet moderen ophørte med sit arbejde og barnet dermed med døgnordningen. Børnegruppen var spredt mellem 1%- og 5%-års alder, 3 var piger, 3 kom regelmæssigt, 2 havde søskende, 3 boede alene med en forældre, alle havde været tilmeldt natteordningen i mellem Vi og 2 år. Børnenes fremmødemønstre var meget varierende, fra omkring 5 til 16 overnatninger om måneden. Herudover er to andre tilsvarende institutioner besøgt. Her observerede man en gang hvert sted alle børn under et i alt 18 timer langt besøg uden nærmere specificering i øvrigt.

2) Et en timelangt interview med de 5 børns mødre og dertil interview af to mødre fra to andre natåbne børneinstitutioner, i alt 7 mødre. 2 af mødrene havde på interviewtidspunktet allerede valgt at søge arbejde med andre arbejdstider for at undgå brug af natordningen. Første halvdel af interviewet bestod af et struktureret, andet af et semi-struktureret interview.

3) Et semi-struktureret interview med i alt 5 pædagoger.

Uvidenskabeligt
En gennemlæsning af denne rapport afstedkommer mange overraskelser og megen undren.
Der reflekteres intetsteds over antallet af børn, der er observeret eller den uhomogenitet, de repræsenterer. Ej heller over den valgte observationsmetode set i relation til andre eksisterende eller til fordele og ulemper ved valget af en kvalitativ over for en kvantitativ dataindsamlingsmetode.

Der reflekteres heller ikke over det faktum, at de mødre, der er interviewet, udgør et ekstremt lille og ekstremt selekteret udvalg af mødre, idet det jo for dem alle gælder, at de har accepteret eller positivt valgt at placere deres barn i en natåben småbørneinstitution.

Lige så lidt reflekteres der over, at de i alt 5 interviewede pædagoger udgør en ekstrem lille og biased gruppe, idet de jo netop har deres udkomme gennem tilstedeværelsen af denne institutionstype.

Der reflekteres ej heller over de deciderede „øjenåbnere", materialet indeholder. Et eksempel er, hvor de interviewede pædagoger fortæller, at det har været overraskende eller endog chokerende at se, hvor let disse børn faldt til i natordningen (s.49). Tværtimod tager såvel pædagoger som undersøgerne uden tøven dette til indtægt for børnenes trivsel i natordningen. Refleksion er i det anførte ment som en nødvendig, men ikke tilstrækkelig foranstaltning. En egentlig videnskabelig behandling af metodevalg og resultater, med de fordringer dette indebærer, tages der end ikke tilløb til.

Godnat, mor
Man præsenteres i rapportens teoretiske overvejelser – der er ingen klar adskillelse af teori, dokumentation og vurdering! – for et udflydende og trivielt omsorgsbegreb, udviklet af den ene af forfatterne, Sven Thyssen, ifølge hvem omsorgen retter sig mod barnets kropslige eksistens, det følelsesmæssige sociale samliv og dets erkendende, skabende aktivitet. (s.62). (Der findes et substantielt og internationalt anerkendt alternativ, se kilderne 1 og 2). Følgelig viser det sig heller ikke i stand til at vejlede undersøgerne. Konsekvensen er, at de eksempelvis kan spekulere på, i hvilken udstrækning børnene kan være hinandens „sikre baser" (s.112).

Endelig tages „tilknytningsteorien" under behandling, om end ganske stedmoderligt. Bowlby affejes med en bemærkning om, at hans arbejde kun var relevant for hans tid. Ainsworth citeres for i en diskussion om småbørn i daginstitution at have sagt, at „hvis der er en længere vedvarende, uafbrudt relation til en anden omsorgsgiver end moren, så mener jeg virkelig, man vil se samme relation opstå i forbindelse med denne person som med moren." (s.101).

Det er angiveligt en af denne undersøgelses resultater, at det har vist sig, at selv om det er forskellige pædagoger, der lægger børnene i seng, sover med dem, og står op med dem fra dag til dag, er det af underordnet betydning for kvaliteten af den omsorg, børnene modtager.

Advarsel
Således som den i DPI’s rapport refererede undersøgelse er designet, forløbet og beskrevet, må der advares mod at tage dens resultater alvorligt.

Særligt må der advares mod at bruge denne rapport som argument, motivationsfaktor eller ligefrem i pressionsøjemed over for de ansatte i nogen af de i indledningen nævnte sponsorerende virksomheder – eller i andre.

Dansk universitetspsykologi er som bekendt for nylig blevet evalueret. Jeg er helt enig med Brendan Mahler (3) i, at det giver helt unikke muligheder for bevæge psykologi i Danmark til en ledende placering på verdenskortet. Er den her anmeldte rapport ikke undtagelsen, der bekræfter reglen om et signifikant højere forskningsniveau på DPI, må det anbefales, at DPI's forskningsaktiviteter evalueres og dermed gives de samme muligheder for faglig udvikling, som den psykologiske forskning har fået.

„Mig ska' sov' her i nat – om børns ophold i døgnåben daginstitution". Aasborg M. og Thyssen S. København: Danmarks Pædagogiske Institut. DPI nr. 1997.06. 120 sider.

Kilder

1) Omsorgssvikt og barnemishandling (disp.). Heap KK. Oslo: Kommuneforlaget 1988.

2) Omsorgssvigt er alles ansvar. Killen K, København: Hans Reitzels Forlag1996.

3) Danish Psychology Crisis and Opportunity. Psykolog Nyt 19971 5, s.b-R.

Anmelderen har i andre sammenhænge beskæftiget sig med døgnåbne småbørneinstitutioner ud fra et kritisk omsorgsperspektiv. Der kan henvises til Internet, hvor følgende hjemmeside p.t. er under konstruktion: http:/ /inet.uni-c.dk/home/sfsmith/ [Se: http://sfsmith.dk]

Sidst opdateret den 04.05.2006
post@sfsmith.dk