Af Søren Friis Smith
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner (Kronik), nr. 5, 1998.

Døgnåbne småbørnsinstitutioner er en nyhed i Danmark. En nyhed, der med ét slag åbner vidt op for omfanget af den tid, et barn kan opholde sig i sin vuggestue eller børnehave. Alene af den grund er det værd at stoppe op og se nærmere på denne nyskabelse.

Hvem vil bruge denne mulighed for at få sine børn passet? Indledningsvis kan det slås fast, at de forældre, hvis tilknytning til deres børn står i vejen for natlig udepasning, selvsagt ikke vil være at finde i denne gruppe – og det er, lykkeligvis, de allerfleste. Det vil i stedet de – meget færre – forældre, hvis tilknytning til deres børn ikke forhindrer dem i at bruge denne pasningsform. Med andre ord, forældre med en suboptimal tilknytning til deres børn. 1 daginstitutionsverdenen kender man allerede nogle af denne gruppe forældres karakteristika: Børnene afleveres tidligt om morgenen i deres institution og hentes først ved lukketid, også selvom arbejdstiden ikke nødvendiggør et så langvarigt ophold, hvis forældrene i det hele taget er i beskæftigelse. Børnene afleveres i institutionen sommeren igennem eller holder kun en ganske kort ferie. Eller børnene afleveres i institutionen, selvom de eksempelvis har høj feber, og forældrene undlader eventuelt at hente dem hjem, når institutionen opfordrer hertil.

Nødløsningen
Endelig kan man naturligvis også forestille sig en anden gruppe forældre, der på baggrund af en pludselig opstået krisesituation ser det som en nødløsning i den kortest mulige overgangsperiode indtil de får genetableret ordnede forhold – at placere deres børn i en af disse institutioner. Tjener man de her nævnte forældre og deres børns mest grundlæggende behov bedst ved at holde vuggestuer og børnehaver døgnåbne?

Mit arbejde igennem mange år som uafhængig undersøger af børn og deres forældre i udsatte familier, har bekræftet sammenhængen mellem kontakt, tilknytning og omsorg.

Tilknytningen mellem forældre og børn har som første forudsætning, at parterne er i kontakt, at de opholder sig på samme sted. Jo mindre kontakt, des vanskeligere bliver tilknytningen. Det er også grunden til, at man nu i snart mange år har bestræbt sig på at undgå kontaktbrud, såvel i tiden som nyfødt og i barselperioden som senere i førskolealderen, eksempelvis ved at medindlægge den ene forældre, hvis indlæggelse af et barn i denne aldersklasse er uomgængelig. På samme måde som tilknytningen mellem forældre og børn hviler på kontakten mellem dem, hviler omsorgen for barnet på tilknytningen mellem parterne. Jo stærkere tilknytning jo, sikre omsorg.

Tiltrækker de forkerte
Forældre med en stærk og sikker tilknytning til deres børn ønsker også selv at have ansvaret for omsorgen for deres børn mens de sover- og at have dem indenfor rækkevidde, når forældrene selv sover. Hvis børnene skal overnatte et andet sted end hos dem selv, overgiver forældrene ansvaret til én af ganske få, hvis omsorg for barnet de og børnene er helt trygge ved, eksempelvis børnenes bedsteforældre.

Overfor den lille gruppe af kriseramte familier, der kun tvunget af nød kan tænkes at ville gøre brug af den døgnåbne vuggestue eller børnehave, bør man af såvel psykologiske årsager, som etiske, finde andre veje til. Af psykologiske grunde fordi det almindeligvis er den dårligst tænkelige ‘løsning’ at placere et i forvejen kriseramt barn væk fra dets forældre. Etisk fordi den tid heldigvis er passeret for længe siden, hvor samfundet reagerede på akut opstået familiær katastrofe ved at overtage omsorgen for børnene – når der ses bort fra helt exceptionelle tilfælde.

Hvad er det samfundsmæssige perspektiv i at det offentlige overtager en større del af pasningen af nogle af de svagest stillede børn? Som nævnt hænger kontakt, tilknytning og omsorg sammen i forholdet mellem forældre og børn. Og døgnåbne vuggestuer og børnehaver vil jo netop tiltrække de forældre, der i forvejen har en usikker tilknytning til deres børn.

Lader vi stå til, giver vi på kort sigt grønt lys for den lidelse, børn påføres ved ikke at være sammen med dem, der bedre end nogen andre er i stand til at tilfredsstille deres trygheds- og sikkerhedsfølelse, når dette er mest påkrævet.

Al mulig støtte
Set over en længere tidshorisont ikke bare accepterer vi, men tilskynder vi direkte til at forstærke de negative sociale og samfundsmæssige følger af manglende omsorg, som allerede er alt for velkendte: Blandt førskolebørnene ses problemskabende adfærd. I skoleårene fortsætter det med indlæringsvanskeligheder som tilstødende problem, frem til at skolegangen afbrydes i utide. Som unge og voksne er gruppen af de, der blev omsorgssvigtet i deres opvækst, overrepræsenterede blandt alle de marginaliserede grupper, som det offentlige behandlings- og forsørgelsessystem tynges af- og i større eller mindre grad føler sig magtesløs overfor: Misbrugerne, de kriminelle og de psykisk syge. Om de voksne, der i opvæksten oplevede omsorgssvigt, ved vi, at de i meget høj grad mangler forudsætningerne, ikke for at ville, men for at kunne tilfredsstille deres børns grundlæggende omsorgsbehov. Med andre ord: Ved at det offentlige blåstempler døgninstitutionering af børn i vuggestue- og børnehavealderen, tilrettelægger man netop de opvækstvilkår for nogle af de i forvejen mest udsatte børn, som de dårligst tåler med forudsigelige dystre konsekvenser til følge.

Ovenfor nævnte jeg, at jeg arbejder som uafhængig undersøger i familier, hvor man fra kommunens side bekymrer sig for kvaliteten af omsorgen for børnene, I årenes løb er det blevet til mange undersøgelser. Disse undersøgelser bekræfter til stadighed 'den sociale arv’s gennemslagskraft. Det er på baggrund af det arbejde, at jeg varmt anbefaler, at man i stedet for at etablere nye døgninstitutioner for vuggestue- og børnehavebørn sikrer, at alle børn, og især dem i de svageste familier, ydes den offentlige støtte, der skal til, for at deres forældre sættes i stand til at give dem al den omsorg, de har mulighed for. Det er, efter min bedste overbevisning, den mest formålstjenlige måde at imødegå den sociale arv på.

Sidst opdateret den 04.05.2006
post@sfsmith.dk