Af Søren Friis
Smith
Århus Stiftstidende 27.02.2002
MÜNCHAUSEN BY PROXY: I oversigten
over mentale lidelser anvendes nu et andet navn
20. februar blev overlæge Erling
Nathan. Skejby Sygehus, interviewet [læs
interviewet] om det såkaldte Münchausen's Syndrome
by Proxy" (MSBP). Af andre artikler i ÅS er det fremgået,
at diagnosen er problematisk. Med udgangspunkt i dette
interview, vil jeg omtale nogle af de vanskeligheder,
der er forbundet med diagnosen.
Kort om brugen af hunkøn. Münchausen by Proxy er en
diagnose, der stort set kun anvendes over for kvinder.
Det har diagnosen tilfælles med tidligere århundreders
etikettering af hysterikere og hekse - et forhold, der
ofte nævnes i den kritiske litteratur om syndromet.
Erling Nathan forklarer, at man
i tilfælde af mistanke om Münchausen by Proxy nedsætter
en tværfaglig gruppe, der observerer symptomerne for
på den måde at afgøre, om formodningen holder stik.
Hvilke
symptomer observerer man for?
Er det noget konkret, eksempelvis at en mor forsøger
at kvæle sit lille barn med en pude, eller at sprøjte
luft ind i barnets åre med en injektionssprøjte? Og
at moderen efterfølgende benægter, at hun har gjort
det?
Hvis det er, så er det på ingen
måde symptomer, der med nogen rimelig sandsynlighed
peger på Münchausen by Proxy. Den mest nærliggende antagelse
er, at man har observeret et drabsforsøg. Og den mest
nærliggende årsag til, at moderen ikke vil erkende det,
er, at hun ønsker at undgå en længere fængselsstraf.
Rejses der sigtelse mod moderen, nyder hun den sigtedes
rettigheder. Det gør hun ikke, så længe det alene er
hospitalet, eventuelt suppleret med de sociale myndigheder,
der er inde i sagen.
Eller er det noget mere diffust man
observerer for? Er moderen meget tynd? Måske har hun
haft et spiseproblem? Opleves hun for upåvirket af barnets
situation? Eller for opmærksom på denne? Tilpasser moderen
sig overraskende let hospitalets rutiner, eller er det
omvendt sådan, at hun fremstår med betydelige tilpasningsproblemer?
Afhængig af hvilken del af faglitteraturen,
man læner sig op af, findes der stribevis af oplistede
symptomer hos moderen. Symptomer, hvis troværdighed
ikke bare svækkes af deres høje antal og manglende præcision,
men, som det ses, også af at de i flere tilfælde er
modsatrettede, således at det bliver vanskeligt for
moderen at undgå mistanke.
Overlæge Erling Nathan anfører: "Diagnosen
er svær at stille, for mødrene ser virkelig deres børn
som syge."
Her berører EN problemet med symptomernes
manglende præcision. I den seneste udgave af oversigten
over mentale lidelser (Diagnostic and Statistical Manual
of Mental Disorders), DSM-4, hvor MSBP stadig kun optræder
i et appendiks, skiftede lidelsen betegnelse. I DSM-4
er betegnelsen forandret til FDBP: "Factitious Disorder
by Proxy".
Hermed har man understreget det
kunstigt skabte moment. Det centrale kendetegn er, at
moderen forsætligt frembringer eller fingerer fysiske
og psykologiske tegn eller symptomer hos barnet. At
moderen således skal frembringe symptomerne bevidst
indebærer, at hun skal være vidende om, at barnet ikke
lider af den tilstand, hun konsulterer lægen for. Med
andre ord: Opfatter, eller "ser" moderen barnet som
sygt, er der ikke tale om MSBP/FDBP, som denne lidelse
defineres jf. DSM-4.
Dette skal ikke forstås som en anbefaling
af, at man anvender diagnosen FDBP jf. DSM-4. Derimod
anbefales det at rette opmærksomheden på to forhold:
- At MSBP/FDBP, der første gang blev omtalt i faglitteraturen
i 1977, og således nu har eksisteret som diagnose i
25 år, stadig kun er nået til appendikset i DSM.
- Og at man senest har fundet det
nødvendigt at skifte navnet ud med et andet. I faglitteraturen
er der endnu flere navne på MSBP/FDBP. De krav man bør
stille til en diagnose, der kan medføre, at børn tvangsfjernes
fra deres forældre bør være:
1) at diagnosen relaterer sig til
én bestemt person,
2) at barnets symptom/-er indgår i diagnosen (f.eks.
'kvælning', 'forgiftning', 'blod i urinen') og
3) at der er enighed om diagnosenavnet.
Ved at opfylde disse krav undgår
man at anvende en upræcis og kontroversiel diagnose,
der internationalt er fundet at give anledning til falske
anklager om børnemishandling. Samtidigt begrænser man
risikoen for forkert eller mangelfuld behandling af
barnets virkelige lidelse, hvilket endog har født til,
at børn er døde. At give MSBP/FDBP selvstændigt diagnosenummer
hos Sundhedsstyrelsen, som Erling Nathan foreslår, vil
være at føje spot til skade.
Links
- Temaside
om MSBP
- 'Mødre
under mistanke', Artikelserie i Århus Stifttidende
om Munchausen Syndrome by Proxy
- 'Farlig,
eller farliggjord mamma', Lena Hellblom Sjögren,
svensk vidnepsykolog
Artikel om en svensk familie med 4 børn, hvor
man stillede diagnosen Munchausen Syndrome by Proxy.
Nøgleord:
Munchausen's Syndrome by Proxy (MSBP),
Munchausen's by proxy Syndrome (MBPS), Factitious
Disorder by Proxy (FDBP), Meadow's Syndrome,
Pediatric Falsification, Münchausen by
Proxy |
|
Sidst
opdateret den
04.05.2006
post@sfsmith.dk
|