Spørgsmålet om hvem faderen er, og især hvilken betydning usikkerheden har for barnet – og for dets forældre - har altid optaget menneskene. Aristoteles ( 384-332 f.Kr) sagde: ”Mothers are fonder than fathers of their children because they are more certain they are their own.” Spørgsmålet har fået ny aktualitet med opkomsten af statsstøttet anonym donorinsemination. I det formanden for Børns Vilkår, John Halse, talte de voksnes sag tilbage i debatten i 1999, tillod jeg mig at påpege den manglende stringens i hans argumentation. Den 21.06.2002 kom så Det etiske Råd med 2. del af redegørelsen: ”Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning”. Det er glædeligt at se, at der nu er et flertal i Rådet for at anbefale ophævelse af den hidtidige lovgivning, der har gjort det umuligt for børnene at finde ud af hvem der er deres biologiske forældre. To forhold har især spillet ind: Risikoen for at halvsøskende, uden at vide at de er det, kunne blive forældre til de samme børn og behovet for at kunne belyse arvegangen ved undersøgelse for og behandlingen af alvorlige sygdomme. Endelig omtalte BBC News den 26.06.2002 en undersøgelse, der viste at mere end ¾ af den engelske befolkning er for at børn, der er blevet til på denne måde, skal have ret til at kende deres genetiske baggrund, når de er 18 år gamle.

Links:
Donorbørn risikerer problemer. Artikel i Politiken
Redegørelse: Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del
Call to end sperm anonymity. Artikel på BBC News’ website

Sidst opdateret den 04.05.2006
post@sfsmith.dk