Trykt i Politiken, 11.05.2004
Mimi Jacobsen (MJ) skoser i sin egenskab
af generalsekretær for Red Barnet (RB) undervisningsminister
Ulla Tørnæs (UT) for ikke at gøre
undervisningen i seksuelt misbrug af børn obligatorisk
på seminarierne (Pol 05.05.). Samtidigt anfører
MJ, at ingen kan håndtere det store ansvar det
er at undervise de kommende lærere, uden at have
solid faglig baggrundsviden.
Imod det pres RB har øvet
overfor UT, må man beundre sidstnævntes
evne til at holde hovedet koldt i en sag, hvor følelserne
og særinteresserne er så stærke, at
fagligheden helt fortabes.
Et centralt budskab i MJ’s
artikel er, at lærerstuderende skal lære
at opfatte de signaler, som et misbrugt barn kan udsende.
Problemet er, at der nu i mere end 10 år har eksisteret
forskningsbaseret evidens, som klart modsiger, at børn,
som har været udsat for seksuelt misbrug, udsender
særlige signaler. Der findes helt enkelt ikke
enkeltsymptomer eller noget kompleks af symptomer hos
børn, som er sammenhængende med seksuelt
misbrug. Ja, man har fra ledende forskerkredse direkte
advaret imod at kolportere myten herom, idet den har
vist sig at fremme udpegningen af børn som ofre,
der ikke er det, og voksne som kriminelle, ligeledes
uden at de er det - med alle de negative konsekvenser,
der følger med.
For at føje spot til skade
er det et forhold, som MJ er vidende om. Som reaktion
på RB’s stædige opfordringer til at
tillægge specifikke træk hos børn
vægt som tegn på seksuelt misbrug, dokumenterede
jeg i dagbladet ’Information’ tilbage i
2000 (01.12.
og 18.12.) overfor MJ
og RB, at postulatet savner troværdighed. - Den
eneste kilde som RB dengang nævnte ved navn som
støtte for sit postulat, undsagde direkte RB’s
anvendelse af dens navn i denne sag, da jeg kontaktede
den.
MJ skriver bebrejdende i sin artikel,
at kun hver andet seminarium underviser i, hvilke symptomer
et seksuelt misbrugt barn kan have, og at det ikke er
godt nok. MJ har ret i, at det ikke er godt nok. Men
det, der ikke er godt nok, er, at hvert andet seminarium,
ligesom RB, synes at kolportere myten om, at det er
muligt et pege på særlige symptomer hos
børn, som er sammenhængende med seksuelt
misbrug. For at undgå endnu flere tilfælde,
hvor børn fejlagtigt opfattes som ofre, og voksne
i værste fald bliver udsat for justitsmord, bør
denne undervisning omgående ophøre. Samtidigt
undgår man det ressourcespild det er, når
børn som ikke er ofre, tager pladsen op i behandlersystemet
for dem, som er det. At formå RB til at ophøre
kolporteringen af denne myte ville tjene organisationen
til ære, men det ville forudsætte at man
prioriterede fagligheden over andre hensyn.
Sidst
opdateret den
04.05.2006
post@sfsmith.dk
|