Børnepsykologisk Rådgivning
v/ Søren Friis Smith
Autoriseret psykolog med Dansk Psykolog Forenings specialistanerkendelse
Overenskomst med Sygesikringen


Forside Hvem? hvad? hvor? Artikler Interviews Speciale
foredrag Temaer Din vurdering Skoleelever Links


Kildebakkegårds Allé 168, 1. th.
2860 Søborg (kort)
Tlf: 39665566
Email
Nyhedsbrev
Besked om nyt om sitets emner hver anden måned
Tilmeld
Frameld
Læs tidligere nyhedsbreve her
Red Barnets mytemageri

Trykt i Politiken, 11.05.2004

Mimi Jacobsen (MJ) skoser i sin egenskab af generalsekretær for Red Barnet (RB) undervisningsminister Ulla Tørnæs (UT) for ikke at gøre undervisningen i seksuelt misbrug af børn obligatorisk på seminarierne (Pol 05.05.). Samtidigt anfører MJ, at ingen kan håndtere det store ansvar det er at undervise de kommende lærere, uden at have solid faglig baggrundsviden.

Imod det pres RB har øvet overfor UT, må man beundre sidstnævntes evne til at holde hovedet koldt i en sag, hvor følelserne og særinteresserne er så stærke, at fagligheden helt fortabes.

Et centralt budskab i MJ’s artikel er, at lærerstuderende skal lære at opfatte de signaler, som et misbrugt barn kan udsende. Problemet er, at der nu i mere end 10 år har eksisteret forskningsbaseret evidens, som klart modsiger, at børn, som har været udsat for seksuelt misbrug, udsender særlige signaler. Der findes helt enkelt ikke enkeltsymptomer eller noget kompleks af symptomer hos børn, som er sammenhængende med seksuelt misbrug. Ja, man har fra ledende forskerkredse direkte advaret imod at kolportere myten herom, idet den har vist sig at fremme udpegningen af børn som ofre, der ikke er det, og voksne som kriminelle, ligeledes uden at de er det - med alle de negative konsekvenser, der følger med.

For at føje spot til skade er det et forhold, som MJ er vidende om. Som reaktion på RB’s stædige opfordringer til at tillægge specifikke træk hos børn vægt som tegn på seksuelt misbrug, dokumenterede jeg i dagbladet ’Information’ tilbage i 2000 (01.12. og 18.12.) overfor MJ og RB, at postulatet savner troværdighed. - Den eneste kilde som RB dengang nævnte ved navn som støtte for sit postulat, undsagde direkte RB’s anvendelse af dens navn i denne sag, da jeg kontaktede den.

MJ skriver bebrejdende i sin artikel, at kun hver andet seminarium underviser i, hvilke symptomer et seksuelt misbrugt barn kan have, og at det ikke er godt nok. MJ har ret i, at det ikke er godt nok. Men det, der ikke er godt nok, er, at hvert andet seminarium, ligesom RB, synes at kolportere myten om, at det er muligt et pege på særlige symptomer hos børn, som er sammenhængende med seksuelt misbrug. For at undgå endnu flere tilfælde, hvor børn fejlagtigt opfattes som ofre, og voksne i værste fald bliver udsat for justitsmord, bør denne undervisning omgående ophøre. Samtidigt undgår man det ressourcespild det er, når børn som ikke er ofre, tager pladsen op i behandlersystemet for dem, som er det. At formå RB til at ophøre kolporteringen af denne myte ville tjene organisationen til ære, men det ville forudsætte at man prioriterede fagligheden over andre hensyn.

Sidst opdateret den 04.05.2006
post@sfsmith.dk